Theis Capion Andersen (DK)
Uden titel, 2009

De to udstillede værker af Theis Capion Andersen overbeviste juryen med deres underspillede kvaliteter. Enkle og grove træplader, som er sat fast oven på hinanden med basale, geometriske former på deres næsten hvide overflade, afviser bevidst ethvert forsøg på at trække en konkret mening eller tolkning ud af dem. På et tidspunkt, hvor kunst og kunstnere forventes at optræde og konkurrere om opmærksomheden, overbeviste denne afvisning juryen om at nominere kunstneren for begge skulpturer.

Peter Boel (DK)
Je mehr wir zusammen sind #18, 2007

De rektangulære fotografiske tryk spejler de flade og udramatiske landskaber, som de ved første øjekast lader til at afbilde. Først når man nærstuderer billederne, opdager man enorme rækker af politibiler og betjente langs vejene. Fotografierne, som stammer fra en politioperation i Tyskland, skaber bevidst en visuel kontrast mellem den overvældende magt, som politiet repræsenterer, og det fredfyldte, nærmest kedsommelige landskab, de er taget i.

Qohtaiwoo (CN)
Dual Dawn, 2009

I Qohtaiwoo nominerede værk ”Dual Dawn” har han programmeret en hjemmeside til at reagere på lyset i København, som det er, når man går ind på hjemmesiden. Brugeren eller beskueren kan således undre sig over en lysegrå, helt hvid eller til tider næsten sort skærm i sin browser, når han eller hun åbner værket. Først ved et andet besøg på et andet tidspunkt på dagen vil man opdage, at skærmens farve har ændret sig. Juryen blev overbevist af værkets underspillede, nærmest usynlige interaktivitet, som ikke blot anvender internettet som et sekundært medium til at formidle film eller fotos.

Jens Frederiksen (DK)
Uden titel, 2007

På bemærkelsesværdigt teknisk fuldendte billeder har kunstneren fanget de sædvanligvis usete øjeblikke af en forlystelsespark om natten. Den forvrængede farveholdning, der skyldes billedernes lange eksponeringstid, skaber urolige eller endda uhyggelige scener i de ellers banale omgivelser. Det, at denne effekt blev skabt gennem en perfekt teknisk anvendelse af kameraet frem for brugen af en særlig lyssætning eller efterredigering, overbeviste juryen om, at værket skulle nomineres til prisen.

Kristina Kersa (NL)
I sing as the bird sings, 2008

I Kristina Kersas værk, som er nomineret til Forårudstillingens pris 2010, har hun skildret nogle næsten ubevægelige mennesker. De sidder med ryggen til os og læner sig ind over en knapt synlig genstand, så som beskuer er man nødt til at investere noget tid i værket, før man opdager den akkurat hørbare lyd af fugle som fokus for de afbildede menneskers opmærksomhed. Den traditionelle flamske ”Vinkensport”, hvor fugleavlere konkurrerer om, hvor mange fløjt en finke kan give på en time, bliver i værket gjort til et poetisk øjeblik af intens observation gennem billedets og installationens beskæring på skærme i næsten naturlig størrelse.


Rasmus Høj Mygind (DK) & Emilie Bergrem (NO)
Uden titel (levels), 2010

Ved at fjerne en del af væggens overflade i udstillingsrummet har de to kunstnere skabt en enkel og underspillet installation. Indhuggene følger et simpelt mønster, som ikke er dybere, end værktøjet har tilladt det. Tilsvarende er højden på 220 cm den naturlige grænse for, hvor højt en person med værktøjet kan nå. Værket skriver sig ind i en tradition for rumlige interventioner, som siden 1960’erne er blevet en del af den kunstneriske diskurs.

Stine Gro Pedersen (DK)
Tømmerflåde, 2009

Tømmerflådens rafter i Stine Gro Pedersens værk, som hun er nomineret til prisen for, virker både tunge og meget lette. Formen er designet til at være den enklest mulige båd, og den ville have en vægt på over hundrede kilo, hvis den var bygget af tømmer. Den skrøbelige papirmodel vejer dog kun en brøkdel og spejler hermed den rigtige tømmerflådes vægtløshed, når den sænkes ned i vand.

Meriç Algün Ringborg (TR/SE)
Our Home Weighs 1,223,990 Grams, 2010

Meric Algun Ringborgs værker demonstrerer hendes interesse for kategoriseringssystemer og måder at visualisere sådanne kategoriseringer på. ”Our Home Weighs 1,223,990 Grams” består af en liste over alle de enkelte genstande i kunstnerens hjem og hvor meget, de hver især vejer. Juryen bemærkede dualiteten i værket, som beskæftiger sig med de næsten private eller intime glimt af detaljerne i kunstnerens hverdag, kombineret med den rationelle måde, hvorpå genstandene er oplistet og vejet. Men ved nærmere eftersyn bliver den rationelle kategorisering irrationel og absurd, mens de private glimt bliver ugennemsigtige.

Emilie Sadria (DK)
Cultural Kinetic Theory, 2009

I videoen ”Cultural Kinetic Theory”, som Emilie Sadra blev nomineret med, viser kunstneren, hvordan et tykt lag støv rystes ud af et traditionelt islamisk tæppe. Den korte sekvens, som er filmet på en sort baggrund, spilles i ekstrem slowmotion, så beskueren kan følge mandens bevægelser, støvskyerne der står ud af tæppet samt tæppets bevægelser. Den lydløse video skaber en stille, nærmest kontemplativ og dog stærk kommentar til de senere års bitre politiske debatter.

Stefan Törner (SE)
Center of Attention, 2008

Når beskueren går ind i Stefan Törners arkitektoniske skulptur, mødes hun af sin egen spejling, brudt op i hundredvis af små firkanter. Med disse brudte spejlinger skubber Törners skulptur beskueren ind som værkets fokus, samtidig med at han kommenterer kunstens funktion som et værktøj til kritisk refleksion frem for et spørgsmål om dekorativ æstetik.