» English
 

Charlottenborg Forårsudstilling 2018

 

På Kunsthal Charlottenborg kan man opleve kunstneriske bidrag fra de 19 nationale og internationale kunstnere, etablerede stjerner og spirende talenter, der er sluppet gennem juryens nåleøje, når dørene d. 1. februar åbner til den traditionsrige Charlottenborg Forårsudstilling 2018. Samtidig offentliggøres vinderen af årets solopris.

Udstillingsperiode: 2. februar - 10. marts 2018
Fernisering: 1. februar kl. 19-22

 

Forårsudstillingen er en åben, censureret udstilling, der i 161 år har været en årligt tilbagevendende begivenhed i Kunsthal Charlottenborgs årsprogram. Forårsudstillingen er arrangeret af den selvejende institution Charlottenborg Fonden. Forårsudstillingen 2018 præsenterer kunstnere fra hele verden: Mange er fra Danmark og Nordeuropa, men bag de indsendte bidrag står også kunstnere fra lande Israel og Tyskland. De udstillede værker dækker over fagområderne kunst, arkitektur og design.

Deltagende kunstnere
I alt 618 kunstnere har ansøgt om at deltage på Forårsudstillingen 2018. Heraf er der udvalgt 19 kunstnere, der viser i alt 39 værker. De deltagende kunstnere er: Alberte Tranberg, Anna-Karin Rasmusson, Anton Bigum Kampe, Emil Krøyer & Mads Sætter-Lassen, Emma Ainala, Galina Dimitrova-Galinsky, HEMULOORDI, Jonathan Houser, Kim Richard Adler Mejdahl, Manuel Canu, Mike Macleod Worning, Mikkel Rundin Ørsted, Ravid Freedman, Regitze Engelsborg Karlsen, Rune Bering, Sarah Vajira Lindström, Sofie Amalie Klougart, Timo Wright og en større kunstnergruppe ART+ bestående af Elisabeth Jerichau & Pil Bachmann, Astrid Stjernholm, Marie Goodstein, Lydia Madsen, Sara Kier Andersen, Dag Elfgren, Anna Dencker Wisborg, Jakob Rabe Petersen, Sara Brinkmann Jønler, Inga Rán Reynisdóttir, Johanne Holm-Jensen, Emil Skaarup Schmidt, Ole Petter Steen, Biyanna Stefanova Zhekova, Ebba Daun, Erlend Goplen Haug, Margrethe Kleiberg, Maja Dylin, Ebru Kuscu, Rasmus List Thomsen, Ruben Andersen, Iisa Aurora Eikaas

Jury
Værkerne på Charlottenborg Forårsudstilling 2018 er udvalgt af en jury bestående af: Klara Kristalova (kunstner, CZ/SE), Alexander Tovborg (kunstner, DK), Anders Ruhwald (kunstner, DK/US), Christina Capetillo (arkitekt, DK) og Marie Nipper (kurator, DK).

Solopris 2018
Foruden værkudvælgelsen har juryen nomineret 3 kunstnere til årets solopris 2018. Årets prismodtager vil blive offentliggjort på ferniseringsaftenen. Med soloprisen følger en invitation til at udstille på Forårsudstillingen 2019. De nominerede er: Anna-Karin Rasmusson, Kim Richard Adler Mejdahl og Sarah Vajira Lindström

Soloudstilling 2018
Sidste års modtager af soloprisen var den danske kunstner Rodo Abdirahman. På årets forårsudstilling kan hun derfor opleves med værket Bygd inspireret af en tur tilbage til fødebyen Kismayoo i Somalia.

Fakta om Charlottenborg Forårsudstilling 2018
Udstillingsperiode: 2. februar - 10. marts 2018

Fernisering: 1. februar kl. 19-22

Adr.: Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K
Entré: 75 kr. (Gratis entré til ferniseringen)


Yderligere information om udstillingen kan findes på:

http://www.foraarsudstillingen.dk
http://www.kunsthalcharlottenborg.dk
http://www.facebook.com/foraarsudstillingen
www.facebook.com/charlottenborg.kunsthal

Pressemateriale
Pressemateriale, herunder fotos fra udstillingen kan fra 1. februar kl. 15 downloades fra Charlottenborg Fondens hjemmeside www.foraarsudstillingen.dk.

Charlottenborg Forårsudstilling er støttet af: Statens Kunstfond, Københavns Billedkunstudvalg, L. F. Foghts Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Jorcks Fond, 71 Nyhavn Hotel, Vesterkopi samt Apollo Bar.

Kontakt
Charlottenborg Forårsudstilling 2018
Kunsthal Charlottenborg
Daglig leder Mette Skov
Tel. 40282941
E-mail: mette@charlottenborg-fonden.dk